Klub for fotointeresserede på Østfyn

Generalforsamling med formandskift

Årets ordinære generalforsamling vil blive husket som generalforsamlingen hvor Østfyns Fotoklubs mangeårige formand Anders Screiner valgte at trækkes sig tilbage som almindeligt medlem af fotoklubben.

Anders har været formand så længe de fleste kan huske. Anders har stået som ankermand for utallige udstillinger, arrangementer og klubaftener. Anders var formanden man besøgte i atelieret, og som altid kunne tage beslutning og give råd, hvad enten det drejede sig om praktist gennemførelse af en udstilling eller vippetiden for Ilford FP4 film. Årets program flaskede sig altid med en god dommer eller en kendt persons spændende fotointeresser, som Anders lige kunne ryste frem og overbevise om, at Østfyns Fotoklub var et besøg værd.

Nye kræfter stod, efter utallige opfordringer, på spring til de forskellige poster i bestyrelsen. Preben Jørgensen blev nærmest enstemmigt valgt som formand, hvorefter Erik Spangholm og Jan Rasmussen blev valgt til bestyrelsen. Frank Dall Kristensen var ikke på valg som kasserer.

Efter konstitution, hvor Erik Spangholm tiltræder posten som billedsekretær, har den nye bestyrelse fremlagt program for resten af 2008, som kan læses i klubbladet.

Gemt Under generalforsamling // Skriv en kommentar

Kommentarer: Skriv din mening!

Skriv et svar




  • Fotoklubben

    Gennem vore klubaftener og konkurrencer forsøger vi at inspirere hinanden til at blive bedre fotografer, eller blot at nyde det gode fotografi i fællesskab. Vil du være med?

  • Program

    01/10-31/12 2017 i PDF

  • Admin

Powered by Wordpress Valid XHTML 1.0 Transitional Blogline-w2-3c, tema af M@dzzoni.dk Subscribe via RSS