Udstilling 2008 – Nyborg i forandring
Årets udstilling i Anders Draghes Gaard er fra starten velbesøgt, sandsynligvis pga. den særlige interesse for dette års endevæg med emnet “Nyborg i forandring”.
Endevæggen er besat med fotos af steder og bygninger i og omkring Nyborg, før og nu. Mange i alle aldre kunne frembringe egne minder og oplevelser fra en svunden tid, kombineret med en undren over hvordan Nyborg har forandret sig gennem tiden på godt og ondt.
Udstillingen blev i år åbnet af Østfyns Fotoklubs formand Preben Jørgensen med en tale.
I talen omtaltes billedet fra klubkonkurrencen Årets Billeder, der pryder plakaten for udstillingen. Årets billeder er taget af et af klubbens nyeste medlemmer Ole Helles.
Formanden fremhævede tillige af stor del af tilgangen af nye medlemmer i klubben er kvinder.
Udstillingen har åben lørdag og søndag 1. og 2. november 2008 fra kl 10-16 begge dage med gratis adgang.
Gemt Under Udstilling // Skriv en kommentar
Kommentarer: Skriv din mening!
Skriv et svar